| 3.3. Information du har brug for | ||
|---|---|---|
 |
Kapitel 3. Før installation af Debian GNU/Linux | 
|
| 3.3. Information du har brug for | ||
|---|---|---|
|
|
Kapitel 3. Før installation af Debian GNU/Linux |
|
Dette dokument, i ren ASCII-, HTML- eller PDF-format.
Indeholder ofte nyttig information om konfiguration eller brug af dit udstyr.
I mange tilfælde vil installationsprogrammet automatisk kunne detektere dit udstyr. Men for at være forberedt anbefaler vi at du gør dig bekendt med dit udstyr før installation.
Udstyrsinformation kan indsamles fra:
Manualerne som følger med hver stykke af udstyr.
BIOS-opsætningsskærmene for din computer. Du kan se disse skærme, når du starter din computer ved at rykke på en tastekombination. Se i din manual for kombinationen. Ofte er det Slet eller F2, men nogle producenter bruger andre taster eller tastekombinationer. Normalt vil der ved opstart af computeren være en besked med hvilken tast, der skal trykkes på, for at komme til opsætningsskærmen.
Boksene for hvert stykke af udstyr.
Systemvinduet i Windows' kontrolpanel.
Systemkommandoer eller værktøjer i et andet operativsystem, inklusive filhåndteringsvisninger. Denne kilde er specielt nyttig vedrørende information om RAM og harddiskhukommelse.
Din systemadministrator eller internetleverandør. Disse kilder kan fortælle dig om indstillingerne, du skal bruge for at opsætte dit netværk og e-post.
Tabel 3.1. Nyttig udstyrsinformation under en installation
| Udstyr | Information du måske har brug for |
|---|---|
| Harddiske | Dit antal. |
| Deres rækkefølge på systemet. | |
| Om IDE (også kendt som PATA), SATA eller SCSI. | |
| Tilgængelig ledig plads. | |
| Partitioner. | |
| Partitioner hvor andre operativsystemer er installeret. | |
| Netværksgrænseflader | Type/model af tilgængelige netværksgrænseflader. |
| Printer | Model og producent. |
| Videokort | Type/model og producent. |
Mange produkter fungerer uden problemer på Linux. Derudover forbedres understøttelsen af udstyr i Linux hver dag. Linux afvikler dog stadig ikke lige så mange forskellige typer af udstyr som nogle operativsystemer.
Drivere i Linux er i de fleste tilfælde ikke skrevet for et bestemt “produkt” eller “mærke” fra en specifik leverandør, men for noget bestemt udstyr/chipsæt. Mange der med første øjekast ligner forskellige produkter/mærker er baseret på det samme udstyrsdesign; det ses ofte, at chipleverandører tilbyder såkaldte “referencedesign” for produkter baseret på deres chip, som så bruges af flere forskellige enhedsleverandører og sælges under en masse forskellige produkt- eller mærkenavne.
Dette har fordele og ulemper. En fordel er at en driver for et chipsæt fungerer med en masse forskellige produkter fra forskellige leverandører, så længe deres produkt er baseret på det samme chipsæt. Ulempen er, at det ikke altid er nemt at se hvilket chipsæt der bruges i et produkt/mærke. Undertiden ændrer enhedsleverandører også udstyrsgrundlaget for deres produkt uden at ændre produktnavnet eller i det mindste produktets versionsnummer, så to produkter med samme mærke/produktnavn købt på forskellige tidspunkter, kan undertiden være baseret på to forskellige chipsæt og derfor anvende forskellige drivere eller der er måske ingen driver overhovedet for en af dem.
For USB- og PCI/PCI-Express/ExpressCard-enheder kan man se hvilke chipsæt de er baseret på ved at kigge på deres enheds-id'er. Alle USB/PCI/PCI-Express/ExpressCard-enheder har såkaldte “vendor”- og “product”-id'er, og kombinationen af disse to er normalt den samme for et produkt baseret på det samme chipsæt.
På Linuxsystemer kan disse id'er læses med kommandoen lsusb for USB-enheder og med kommandoen lspci -nn for PCI/PCI-Express/ExpressCard-enheder. Leverandør- (vendor) og produkt-id'er er normalt anført i form af to hexadeciamle tal, adskilt af et kolon, såsom “1d6b:0001”.
Et eksempel på resultatet for lsusb: “Bus 001 Device 001: ID 1d6b:0002 Linux Foundation 2.0 root hub”, hvor 1d6b er leverandør-id'et og 0002 er produkt-id'et.
Et eksempel på uddata for lspci -nn for et Ethernetkort: “03:00.0 Ethernet controller [0200]: Realtek Semiconductor Co., Ltd. RTL8111/8168B PCI Express Gigabit Ethernet controller [10ec:8168] (rev 06)”. Id'erne er givet inden for den højre firkantede parentes, dvs. 10ec er levereandøren - og 8168 er produkt-id'et.
Et andet eksempel, et grafikkort kan give det følgende resultat: “04:00.0 VGA compatible controller [0300]: Advanced Micro Devices [AMD] nee ATI RV710 [Radeon HD 4350] [1002:954f]”.
På Windowssystemer kan ID'erne for en enhed findes i »Windows device manager« på fanebladet “detaljer”, hvor leverandør-id'et har præfikset VEN_ og produkt-id'et har præfikset DEV_. På Windows 7-systemer, skal du vælge egenskaben “Hardware IDs” i enhedshåndteringens faneblad med detaljer for faktisk at se id'et, da de ikke vises som standard.
En søgning på internettet med leverandør-/produkt-id, “Linux” og “driver” som søgeord giver ofte information om status på driverunderstøttelsen for et bestemt chipsæt. Hvis en søgning på leverandør-/produkt-id ikke giver et nyttigt resultat, kan en søgning på chipkodenavnet, som ofte også er angivet via lsusb og lspci (“RTL8111”/“RTL8168B” i eksemplet for netværkskort og “RV710” i eksemplet med grafikkortet), også hjælpe.
Debian GNU/Linux er også tilgængelig som et såkaldt “live system” for bestemte arkitekturer. Et live system er et på forhånd konfigureret system i et komprimeret format, som der kan startes op fra og bruges fra et skrivebeskyttet medie såsom en cd eller dvd. Brug af den som standard opretter ingen permanente ændringer på din computer. Du kan ændre brugerindstillinger og installere og installere yderligere programmer inden fra live systemet, men alt dette sker kun i computerens ram, dvs. hvis du slukker for din computer og starter live systemet igen, så er alt tilbage til standard. Hvis du ønsker at se om dit udstyr er understøttet af Debian GNU/Linux, er den hurtigste måde at afvikle et Debian live system på udstyret og prøve sig frem.
Der er nogle få begrænsninger i brugen af et live system. Den første er at alle ændringer du udfører på systemet skal være i computerens ram-lager, og dette fungerer kun på systemer med nok ram til dette formål, så installation af store programpakker kan fejle på grund af hukommelsesbegrænsninger. En anden begrænsning vedrørende udstyrets kompatibilitetstest er at det officielle Debian GNU/Linux live system kun indeholder frie komponenter, det vil sige at der er ingen ikke-frie firmwarefiler inkluderet. Sådanne ikke-frie pakker kan selvfølgelig installeres manuelt på systemet, men der er ingen automatisk registrering af krævede firmwarefiler som i debian-installer, så installation af ikke-frie komponenter skal udføres manuelt, såfremt de er krævet.
Information om de tilgængelige varianter af Debian live-aftryk kan findes på Debian Live Images website.
Hvis din computer er forbundet til et fast netværk (dvs. et Ethernet eller en tilsvarende forbindelse — ikke en opkalds-/PPP-forbindelse) som administreres af andre, så skal du spørge dit netværkssystems administrator om denne information:
Dit værtsnavn (du kan også vælge dette på egen hånd).
Dit domænenavn.
Din computeres IP-adresse.
Netmasken at bruge med dit netværk.
IP-adressen for adgangspunktsystemet du skal vidersende til, hvis dit netværk har et adgangspunkt.
Systemet på dit netværk som du skal bruge som en DNS-server (Domain Name Service).
Hvis netværket, du er forbundet til, bruger DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol) til at konfigurere netværksindstillinger, så skal du ikke bruge denne information, da DHCP-serveren vil angive dem direkte til din computer under installationsprocessen.
Hvis du har internetadgang via DSL eller kabelmodem (dvs. over et kabel-tv-netværk) og har en router (ofte forhåndskonfigureret af din telefon- eller catv-leverandør) som håndterer din netværksforbindelse, så er DHCP normalt tilgængelig som standard.
Som en tommelfingerregel: Hvis du afvikler et Windowssystem i dit hjemmenetværk og ikke skulle udføre nogle manuelle netværksindstillinger for at opnå internetadgang, så vil netværksforbindelse i Debian GNU/Linux også blive konfigureret automatisk.
Hvis du bruger et WLAN/WiFi-netværk, skal du undersøge følgende:
ESSID'en (“netværksnavn”) for dit trådløse netværk.
WEP'en eller WPA/WPA2-sikkerhedsnøgle til at tilgå netværket (hvis gældende).
|
|
 |
|
| 3.2. Lav en sikkerhedskopi af dine eksisterende data! |  |
3.4. Opfyldelse af udstyrets minimumskrav |